Om foreningen
Bestyrelsen
Vi samarbejder med den danske forening BBI (Bylderup-Burkal Idrætsforening) om håndbold og fodbold. Vi har udvalg omkring dette samarbejde, men hver forning har stadig sin egen bestyrelse.
Kajak, Floorball og bordtennis har også egne udvalg.
Bestyrelsen i SC Saxburg består af formanden, næstformanden (som også er protokollant), en kasserer, 2 bestyrelsesmedlemmer, en ungdomsrepræsentant og en stedfortræder.
Foreningens historie
SC Saxburgs historie begynder ligesom så mange klubber i Nordslesvig, i første halvdel af 1947. Efter Anden Verdenskrig blev der dannet lokale klubber overalt i mindretallet – også i Saxburg. Dengang stadig som Turnerbund Saxburg, med et begrænset udbud af sportsaktiviteter, men som i dag med et stort engagement.
Turnerbund Saxburg forblev en uafhængig Idrætsforening indtil 30. maj 1970. Efter en ekstraordinær generalforsamling, besluttede de lokale klubber BDN Saxburg, BDN Bülderup samt Turnerbund Saxburg, at stifte Vereinsbund Saxburg Bülderup. Lidt sjov info; De første kontingenter blev også fastsat på denne generalforsamling: ægtepar 15 kr., enkeltpersoner 10 kr., pensionister 10 kr. og enlige pensionister 5 kr. årligt. Den første nye sportsaktivitet var tennis på græs i Saxburg. (jf. Der Nordschleswiger)
Vereinsbund Saxburg Bülderup var den fælles sportslige og politiske organisation i Saxburg og Bülderup indtil februar 1984. Flere og flere sportslige aktiviteter især inden for håndbold, førte til at Turnerbund Saxburg blev udskilt fra Vereinsbund Saxburg Bülderup ved en generalforsamling i 1984. Det foregik ikke helt uden problemer, men det voksende antal hold, der nu spillede i både Jugendverband, samt de danske og tyske håndboldforbund gjorde dette nødvendigt. På en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling blev der valgt ny bestyrelse og navnet Turnerbund Saxburg ændret til SC Saxburg Bülderup. I denne forbindelse blev der også udskrevet en konkurrence om design af et klublogo. Heike Nissen, Bredevad, var den heldige vinder. Logoet med de 3 bolde og “SAXBURG BÜLDERUP” er stadig det samme som dengang.